En ambulance er søndag formiddag blevet eskorteret til Rigshospitalet af Københavns politi efter et formodet færdselsuheld.
Det oplyser politiets vagtchef Dyre Sønnicksen til B.T.
Politiet fik kort klokken 11.41 en melding om »et færdselsuheld med personskade« på Jagtvej, siger Sønnicksen.
»Og første melding gik på, at en motorcykel skulle have ramt en cyklist,« tilføjer han og understreger, at det dog endnu ikke er endeligt bekræftet.
Vagtchefen kan heller ikke oplyse, hvor mange der er kommet til skade, eller hvad omfanget af skaderne er.
Et øjenvidne fortæller B.T., at der på Jagtvej ved Vibenshus Runddel var både politi, ambulancer og brandbiler til stede omkring klokken 12.
B.T. følger sagen.

