Landsret behandler sag om færdselsbetjent, der nægter at betale bøde for at have kørt for stærkt.

En færdselsbetjent er tiltalt i en usædvanlig sag om brud på færdselsloven.

Han blev blitzet af politiets automatiske trafikkontrol, da han kørte 56 kilometer i timen på en strækning, hvor man maksimalt må køre 50 kilometer i timen.

Det udløste en bøde på 1000 kroner, som den 56-årige betjent har nægtet at betale.

Det førte til en retssag, og her frifandt byretten i første omgang betjenten.

Man lagde vægt på betjentens forklaring om, at han ville tjekke, om en forankørende bilist havde sikkerhedsselen spændt.

Fartoverskridelsen var ikke ude af proportioner med det formål, som betjenten forfulgte, slog byretten fast.

Men Anklagemyndigheden ankede sagen til landsretten, hvor betjenten nu skal søge at overbevise tre dommere om, at bøden skal rives i stykker.

- Det er en beslutning, jeg træffer på et halvt sekund. Jeg accelererer kortvarigt for at komme op på siden af bilen og se, om han bruger selen.

- Det er jo sådan noget, vi gør hver eneste dag, siger færdselsbetjenten, som har været ansat ved færdselspolitiet under Midt- og Vestsjællands Politi i mere end 20 år.

Betjenten var på vej til Hjørring for at afgive vidneforklaring i en anden sag, da han blev blitzet. Han kørte i civil patruljevogn, da han fik mistanke om, at bilisten foran kørte uden sele.

Han trykkede på gaspedalen og indhentede bilisten. Men der var ikke noget at komme efter - bilisten havde sele på.

Anklager Jakob Nielsen, Statsadvokaten i Viborg, mener ikke, at betjentens forklaring fritager ham for at betale bøden.

Det er ude af proportioner - og til fare for andre trafikanter - når betjenten speeder op alene på en mistanke om, at noget er galt, siger anklageren.

Han erkender, at der er tale om en "relativt beskeden fartoverskridelse".

Men den var unødvendig i situationen, fastholder han.

Færdselsbetjentens forsvarer, Martin Cumberland, mener, at sagen er principiel.

- Jeg vil vove den påstand, at hvis statsadvokaten får medhold, så vil det sende chokbølger gennem dansk politi.

- Så vil det reelt ikke være muligt at bringe forankørende køretøjer til standsning, siger advokaten.

Taber betjenten sagen, vil politiet fremadrettet blive afskåret fra at sætte efter trafiksyndere, der kører uden sele eller taler i håndholdt mobiltelefon.

- Så er der reelt carte blanche til færdselsforseelser fremadrettet, siger Martin Cumberland.

Der falder dom i sagen 19. januar.

/ritzau/