Narkohunden Pelle fik torsdag formiddag pludselig færten af noget mistænksomt. 

For på Nørregade i Hundested stod en dør åben, hvor hunden Pelle derfor løb ind på et værelse og markerede ved en større mængde hash, som lå på et skrivebord. 

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Beboeren, en 32-årig mand, ankom kort efter og blev sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. 

Det var i forbindelse med en opgave i området, at narkohunden Pelle fik færten af den større mængde af hash.