Se det interaktive kort længere nede i artiklen samt torsdagens LIVE-blog i bunden af artiklen.
Under torsdagens retsmøde i drabssagen mod ubåds- og raketbyggeren Peter Madsen kom det frem, at Peter Madsen var sølet ind i blod og DNA. Begge dele stammer ifølge politiets teknikere fra den svenske journalist Kim Wall.
Specialanklager Jakob Buch-Jepsen brugte dele af torsdagens retsmøde, der også var det niende i sagen, på at fremlægge retstekniske undersøgelser af Peter Madsen og hans tøj.
Undersøgelserne viser, at Peter Madsen var smurt ind i blod og Kim Walls DNA, da han blev fisket op af vandet.
LÆS OGSÅ: Peter Madsen til psykolog: Jeg er ikke farlig
Det til trods for, at han havde været i Øresund med alt tøjet på. Når blodet stadig sad på hans tøj og i hans ansigt, kan det skyldes, at blod var koaguleret - altså størknet - inden han saboterede UC3 Nautilus og lod den synke til bunds.
Peter Madsen er tiltalt for grov, seksuel mishandling, drab, usømmelig omgang med lig og grov uforsvarlig sejlads. Han nægter sig skyldig i drab og seksuel mishandling, men erkender at have parteret Kim Wall og smidt ligdelene i Øresund.
KLIK PÅ BILLEDET: BT har lavet dette interaktive billede ud fra anklagerens beskrivelse i retten:
At Peter Madsen havde blod på tøjet, er derfor ikke i sig selv inkriminerende i forhold til drabsanklagen, men anklager Jakob Buch-Jepsen gjorde en dyd ud af at fremhæve, at der foruden blodplamager også er fundet stænk af blod, herunder såkaldte satellitstænk, der opstår, når blodstænk rammer underlaget og projiceres op igen. Dette kan få betydning senere i sagen, når retten skal tage stilling til, om Peter Madsen er skyldig i drab og mishandling af journalisten.
Under dagens retsmøde understregede forsvarer Betina Hald Engmark igen og igen, at retsmedicinerne ikke har kunnet finde en dødsårsag.
Det kom også frem, at Peter Madsen ikke havde DNA fra Kim Wall på sit kønsorgan, ligesom der heller ikke er fundet spor efter Peter Madsen i Kim Walls underliv.
Næste retsmøde er 23. april. Det forventes, at der falder dom i sagen 25. april.
Genoplev torsdagens LIVE-blog herunder: