Campus Køge blev tidligere onsdag evakueret.

Det skyldtes en bombetrussel på skolen. Nu er politiet så klar med en ny melding.

I en myndighedsmeddelelse skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at man nu er færdig med at gennemgå bygningerne i området, og at man intet fandt.

Truslen blev indmeldt af en endnu ukendt mand omkring klokken 12.

Ifølge en elev på skolen skabte evakueringen blandede reaktioner blandt eleverne - nogen jokede, og andre blev nervøse, siger Magnus Johansen.

Politiets færdige eftersøgning i bygningerne betyder også, at afspærringerne i området igen er fjernet.

Ordensmagten er dog stadig til stede.