Opdatering: Politiet oplyser, at der ikke er nogen tilskadekomne, og at man lige nu er i færd med efterslukning.

Midt- og Vestsjællands Politi er fredag aften rykket ud til en brand i Holbæk.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

'Holbæk: Brand på adressen Ahlgade 74 B ved krydset Smedelundsgade. Giv plads til det indsatte personale og tag hensyn på stedet. Har du set noget, så tag kontakt til politiet på stedet.'

Vagtchefen tilføjer til B.T., at der er tale om en etageejendom, og at man lige nu er i færd med at evakuere beboerne.

»Vi er lige landet derude, så vi er i gang med at evakuere stede. Vi ved ikke så meget endnu – heller ikke om det skulle være påsat,« lyder det fra vagtchefen.

Opdateres …