Det lignede en sag, der for længst var forsvundet ud i glemslen.

En stjålet cykel. Et par forsvundne AirPods. Et år uden spor.

En 13-årig dreng fra Kjellerup fik stjålet nemlig både sin cykel til 11.000 kroner og sine AirPods, men tyven begik skæbnesvanger fejl.

Det fortæller Nikolaj Møller, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Silkeborg til TV Midtvest.

Onsdag kunne den unge dreng nemlig spore sine AirPods, som dukkede op midt i Kjellerup.

Sammen med sin far kontaktede han straks politiet, som rykkede ud til det sted, hvor høretelefonerne var blevet sporet til. 

Og her ventede en opsigtsvækkende overraskelse.

Manden, som politiet mødte, havde ikke bare AirPodsene på sig. Han stod også sammen med den stjålne cykel, som den 13-årige fik nakket året før.

Manden havde desuden amfetamin på sig, og blev sigtet for både tyveri og besiddelse af euforiserende stoffer.