Tirsdag skal Højesteret afgøre, om det var korrekt at nedsætte erstatningen til en kræftsyg kvinde, der på grund af en lægefejl ikke kunne helbredes.

Det bliver fulgt med spænding, når Højesteret tirsdag ved middagstid afsiger dom i en ømtålig og omdiskuteret sag, hvis udfald kan få stor betydning for flere andre erstatningssager herhjemme.

Sagen, der er anket fra Østre Landsret, drejer sig om ung, afdød kvindes kræftsygdom, en fejlagtig vurdering fra en læge samt størrelsen på den erstatning, som den 31-årig kvinde i første omgang modtog, men senere fik nedsat.

Advokat Karsten Høj, der fører sagen på vegne af den afdøde og hendes mand, fortæller, at hvis Højesteret dømmer til fordel for kvinden, så står en række andre patienter eller efterladte til at få udbetalt større erstatninger, end de hidtil har fået.

- Hvis Højesteret siger som landsretten, så skal Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet ind og gennemgå allerede afgjorte sager, der ligner den her. Hvis patienterne stadig er i live, skal de have udbetalt pengene, og hvis de er døde i mellemtiden, skal pengene udbetales til boet efter den pågældende, siger Karsten Høj til Berlingske Nyhedsbureau.

Omdrejningspunktet i sagen tirsdag er en lægefejl, der endte med at få fatale konsekvenser.

Fejlen betød, at en 31-årig kvinde, der havde to små børn, blev uhelbredeligt syg af brystkræft og senere døde.

Kvinden havde opsøgt en læge i 2008, da hun opdagede en knude i sit bryst. Hun blev scannet, og der blev efterfølgende taget en vævsprøve, som blev undersøgt på hospitalet.

Men prøven kunne ikke fastslå, hvorvidt der var tale om brystkræft. I stedet fik kvinden ifølge Politiken blot at vide, at der ikke var fundet »onde ting«. Fire måneder senere fik hun konstateret brystkræft. På det tidspunkt havde sygdommen spredt sig så meget, at hun ikke kunne reddes.

Den kræftramte kvinde fik tilkendt en millionerstatning for fejlen. Men Patientforsikringen og siden hen Patientskadeankenævnet beskar erstatningen med en tredjedel - i alt 1,8 millioner kroner - med den begrundelse, at hun kun havde kort tid at leve i og formentlig vil dø inden november i år.

Sagen endte hos domstolene, og Østre Landsret fastslog, at det var ulovligt af ankenævnet at nedsætte erstatningen med den begrundelse. Dommen blev anket af Kammeradvokaten på vegne af Patientskadeankenævnet, og tirsdag bliver den endelig afgørelse truffet.

Ifølge advokat Karsten Høj bør Højesteret følge beslutningen fra landsretten.

- I reglerne for udmåling af erstatning er der ikke adgang til at reducere en erstatning i en situation, hvor man ikke er død på tidspunktet for erstatningens fastsættelse. Ellers skal man lave reglerne om og for eksempel gøre det ligesom i andre lande, hvor man får erstatning så længe, man er i live, siger han.

Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet har i et svar til Folketinget forklaret, at de vil følge Højesterets afgørelse og gennemgå de tidligere sager, hvor dommen kan få afgørelse. Patientforsikringen har gennemgået sit system, og her har man fundet 14 sager, »der relaterer sig til den aktuelle problemstilling«.