I 52 ud af 67 retssager har den dømte voldtægtsmand kendt sit offer i mere eller mindre grad. Det viser B.T.s gennemgang af omkring halvandet års voldtægtsdomme fra landets byretter i serien #Voldtaget. Og netop de sager er svære at fælde dom i.
Hvis man ser bort fra sager om overgreb mod børn (28 i B.T.s gennemgang), er de hyppigste former for voldtægter - kontakt- og parvoldtægt. Det kan være en ægtefælle, en ekskæreste eller et bekendtskab, hvor en situation udvikler sig til voldtægt.
Kontakt- og parvoldtægter er også de typer, der kan være sværest at dømme den tiltalte i. Det fortæller en række eksperter til B.T.
Ud over det faktum, at et fåtal voldtægtssager kommer for retten, er det ikke unormalt, at det i sidste ende er offers ord mod gerningsmandens ord, der skal afgøre sagen i retten. Det kan gøre anklagemyndighedens opgave særdeles svær frem for sager om eksempelvis overfaldsvoldtægter, hvor det største problem oftest er at identificere og anholde gerningsmanden.
Samtykke til samleje
Det mener pensioneret vicestatsadvokat Anne Birgitte Stürup.
»Det er svært at løfte bevisbyrden i sager, hvor tiltalte og offers forklaringer virker troværdige, og begge indrømmer, at der har været samleje. Anklagemyndigheden skal kunne påvise, at den tiltalte vidste, at det var et ufrivilligt samleje. Det er ikke, fordi man ikke tror på kvinden, og man ville aldrig tale om falsk anmeldelse, men hvis man ikke kan løfte bevisbyrden mere end 50 procent, så skal tiltalte frifindes,« siger hun til B.T.
Netop dette kan være en af årsagerne til, at der er så høj en frifindelsesprocent i voldtægtssager (19 procent) sammenlignet med andre former for kriminalitet (3 procent).
Af selvsamme årsag mener den tidligere vicestatsadvokat, at man bør se mod Sverige.
»Jeg er fortaler for, at man er nødt til at sikre sig samtykke til et samleje. At voldtægt også er et samleje uden samtykke. Derfor synes jeg, det er på høje tid, at Folketinget beder Straffelovrådet om at se på det og komme med en udtalelse om, hvad der kan lade sig gøre. Det er utilfredsstillende, at man årti efter årti har denne situation. Jeg ville mene, at det var fornuftigt at gøre samleje med en, som ikke aktivt har sagt ja, strafbart.«
Voldtægter er forskellige
B.T. har tidligere kunnet beskrive, hvordan store mørketal i voldtægtssager er noget, som myndighederne kæmper med. Det Kriminalpræventive Råd anslår, at op mod 4.700 kvinder årligt voldtages eller forsøges voldtaget, mens anmeldelser tælles i hundreder.
Og statsadvokat hos Rigsadvokaten, Jens Røn, erkender også over for B.T., at særligt voldtægter er et svært område at løfte bevismæssigt.
»Voldtægtssager kan være meget forskellige. Og der kan være forskellige bevisproblemer, som der ikke er i andre sager. Der er måske ikke andre vidner, der kan forklare, hvad der er sket, end de to personer, der har været til stede.«
Det er et skøn, professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard deler:
»Det gennemgående problem med bedømmelsen af sådanne sager (kontaktvoldtægt, red.) er, at kvinden med al ret kan have følt sig tvunget, men at manden har oplevet samværet som frivilligt,« sagde Jørn Vestergaard til B.T.
Herunder kan du se B.T.s interaktive kort over voldtægtsdomme. Du kan navigere rundt i kortet og læse om hver enkelt dom.
Har du været udsat for et seksuelt overgreb, og kunne du have lyst til at dele din historie. Så kontakt B.T.s journalister på bopo@bt.dk, jepa@bt.dk eller cweb@bt.dk.
