Både politi og brandvæsen er torsdag morgen rykket ud til Skejby Centret i det nordlige Aarhus.

Det skyldes, at man har modtaget en anmeldelse om brand.

»Vi har afspærret et område og undersøger forholdene nærmere,« lød den første melding fra Østjyllands Politi om sagen i et opslag på X.

Kort efter lød det, at branden var blevet slukket.

»Branden er slukket, men vi undersøger fortsat brandårsagen, som p.t. er ukendt,« lyder det klokken 08.46:

»Der vil derfor stadig være politi til stede i området, indtil undersøgelserne er afsluttet. Følg vores anvisninger på stedet.«

Politiet og brandvæsnet er til stede på Skelagervej ved centeret.

Ingen meldes at være kommet til skade.

B.T. følger sagen.