Jeffery Epsteins kæreste, fortrolige og håndlanger, Ghislaine Maxwell, blev for nyligt tilfangetaget og sat i fængsel i New York. Her er hun tvunget til at gå i tøj lavet af papir for at sikre, at hun ikke begår selvmord.

Hun har også fået en cellekammerat for at holde hende med selskab, så hun aldrig er alene, og hun bliver konstant overvåget. Den ekstra opmærksomhed omkring Maxwell kommer efter, at Epstein under sit fængselsophold sidste år begik selvmord. Det skriver News.sky.com

Betjentene er også blevet bedt om at sikre, at Maxwell er i sikkerhed, hvis hun skulle ske at blive overfaldet af andre indsatte. Alt sammen som følge af Epsteins selvmord.

Maxwell er tiltalt for medvirken til Epsteins forbrydelser og endda deltagen i seksuelt misbrug.

Tiltalen kommer efter, at flere ofre har beskrevet Maxwell som en person, der sammen med Jeffery Epstein har været med til at rekruttere og manipulere unge kvinder med henblik på seksuel udnyttelse.

Hun erklærer sig uskyldig i alle anklager og kalder det 'fuldstændig tåbeligt'. Dog står hun overfor en 35 år lang fængselsstraf, såfremt hun bliver dømt.

Maxwell blev arresteret af FBI i sidste uge, efter hun har holdt sig skjult siden august sidste år.

Hun havde skiftet alle sine emailadresser ud, bestilt pakker under andre navne og registreret en telefon under aliaset 'G Max'.

FBI formodede, at Maxwell havde forladt USA. Alligevel fandt de hende på en ejendom i New Hampshire.