En 26-årig mand fra området omkring Espergærde i Nordsjælland blev torsdag formiddag hevet livløs op af en bæk

Det var tre unge piger, der opdagede manden, der havde hovedet under vand. Den 26-årige, hvis krop var blevet nedkølet af tiden i det kolde vand, er bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

Se videoen i toppen af artiklen
Se mere på localeyes.dk


Manden var ude at lufte hund da han faldt i bækken, og hvorfor det skete har indtil nu været ukendt for politiet, der dog ikke på noget tidspunkt har ment, at der var sket en forbrydelse.

- Han har gennem flere år været epileptiker, så han har sandsynligvis fået et anfald og er faldet i bækken, fortæller vagthavende ved Nordsjællands Politi, Hans Jakob Rechendorff. 

Som følge af det kolde vand var den unge mands krop nedkølet til 32 grader, hvilket kan være farligt. Men endnu er der intet nyt fra Rigshospitalet om hans tilstand.

Den unge mands pårørende er informeret og er ved ham på hospitalet.