Helle Møllers mand mistede livet ved en færdselsulykke. Hun er chokeret over, at den mand, der er dømt for det uagtsomme manddrab på hendes mand, slap med en bøde og en frakendelse af kørekortet

Med et klik satte Helle Møller lædersnoren fast i halsbåndet på hunden Loui og lukkede døren til rækkehuset bag sig. Vejret var lunt og varslede, at sommeren for alvor var på vej, så Helle havde aftalt med sin mand, Jan, at hun ville gå ham i møde, når han kom cyklende hjem fra sit arbejde.

Da hun nåede ud på den befærdede Middelfartvej, så hun de første blå blink fra ambulancen og politibilen. De var nærmest smidt i vejkanten lidt længere fremme.

- I det øjeblik vidste jeg instinktivt, at Jan aldrig mere ville komme hjem, fortæller Helle Møller.

4. juni mistede hun sin mand, Jan Møller. Et lille halvt år senere, 30. november, ville han være fyldt 60 år. Sammen med familie tog Helle netop denne dag ud at spise på en restaurant. De fejrede den mand, der i 23 år har været hendes livsledsager. De snakkede om alle de varme og sjove minder, og hvor heldige de er, at de trods alt havde ham i deres liv så mange år.

Vil gerne have retfærdighed

Indimellem faldt snakken også på den dom, som byretten i Odense dagen forinden havde afsagt over den 80-årige bilist, der var skyld i Jans død. Det kostede ham et halvt års frakendelse af kørekortet og 10.000 kr. i bøde. Dommen satte ikke det punktum, Helle Møller og Jans familie inderligt havde håbet på.

- Jeg forstår godt, at man dømmer ud fra handling og ikke konsekvens, men jeg forstår ikke, at han slipper med et halvt års frakendelse af kørekort. Når man har mistet den, man elsker, på grund af et andet menneske, så vil man også gerne have lidt retfærdighed i retten. Det føler jeg ikke, at Jan har fået. Jeg fatter ikke, at han ikke fik frakendt kørekortet for altid, siger Helle Møller.

Noget er galt

4. juni om eftermiddagen havde den 80-årige solgt en gammel, 2.300 kilo tung skurvogn. Køberen ville ikke selv køre den ud af byen, så den 80-årige satte den bag på sin bil. Den må kun trække 600 kilo, men det vidste han ikke. Derfor satte han kursen ud af Odense med omkring 25-30 kilometer i timen.

Et kvarters tid senere holder han for rødt i lyskrydset ved Rismarksvej/Middelfartvej. Da bilen med skurvognen bagpå sætter i gang, opdager den 80-årige, at der er noget helt galt. En bolt er knækket, og den tonstunge skurvogn sidder ikke længere ordentligt fast på bilen, så han bremser op.

I stedet for at skurvognen kører op bag i bilen, fortsætter den op over kantstenen og ind på cykelstien, hvor Jan Møller kommer cyklende. Da skurvognen rammer ham, bliver han slået af cyklen og kørt over. 

Hjælpende hænder iler til i et forsøg på at redde Jans liv. Der bliver ringet 112, og snart kan blå blink spottes i det fjerne. Men der er ikke noget at gøre. Jan har brækket ryggen, brystbenet og flere ribben. De indre blødninger er voldsomme, og klokken 16.04 må redningsmandskabet give op. Jan bliver erklæret død.

- Jeg vidste det

I det øjeblik, hvor båren skubbes ind i ambulancen, når Helle Møller frem og ser sin cykel, som Jan havde lånt om morgenen, ligge på fortovet, og ved siden af står hans rygsæk.

- En betjent sagde til mig, at en cyklist var afgået ved døden. Jeg sagde, at det var min mand, men han svarede bare, at det kunne jeg ikke vide, før han var identificeret. Men jeg vidste det jo, fortæller Helle Møller.

Det var som om, alt stod stille.

- Min verden faldt sammen lige der. Jeg satte mig i grøftekanten med min hund ved siden af skurvognen. To gange bad jeg om at blive tilset af en læge, så jeg kunne få noget beroligende, men politiet havde ikke rigtig tid til mig, så jeg sad der i en kødrand af nysgerrige mennesker og ventede en halv time, siger Helle Møller.

Otte dage senere blev Jan bisat fra Paarup kirke. Beskyttet af familiens varme og trygge favn fik Helle taget afsked med den mand, hun troede, hun skulle blive gammel med. Kun tre måneder inden Jans død var de flyttet til drømmehuset, der nu virker stort og tomt. Men selv på de mørkeste aftener nægter hun at lukke vreden ind, selvom byretsdommen efterlod hende med en følelse af, at retfærdigheden ikke var sket fyldest.

- Jeg var forberedt på, at han ville få en mild dom, men det har rystet mig, at han ikke fik en betinget dom, siger Helle Møller.

Skærpende omstændigheder

Hun mener, at det burde være en skærpende omstændighed, at den 80-årige i forvejen havde en betinget frakendelse af kørekortet.

- Jeg vil gerne gøre opmærksom på de straffe, vores retssystem giver i sådanne sager. Noget af det, min familie og jeg har talt rigtig, rigtig meget om, er, at vi undrer os over, at straffen er ikke blev hårdere, når han havde en betinget dom i forvejen. Det er som om, en betinget dom mister sin gyldighed, når forseelse nummer to ikke bliver straffet hårdere. Jeg ønsker ikke, at han skal i fængsel, men jeg synes som minimum, at han skulle fratages retten til at køre bil. Ikke bare i nogle måneder, men for altid, siger Helle Møller.

Daglige gåture hjælper

Loui logrer med halen. Han ved, at når Helle finder snoren frem, så er det tid til en af dagens gåture. Med et klik er snoren sat fast i halsbåndet, og sammen går de ad stierne ned mod Middelfartvej.

- De daglige gåture med Loui er noget af det, der har hjulpet mig igennem. Men vi har ikke været nede ved krydset siden den dag, hvor ulykken skete. Det kan jeg simpelthen ikke, siger fortæller Helle Møller.