En person kørt til hospitalet efter slåskamp ved VM-arrangement
Et VM-arrangement blev afbrudt på Islands Brygge på grund af en slåskamp.

Et VM-arrangement blev afbrudt på Islands Brygge på grund af en slåskamp.

Tirsdagens VM-arrangement på Islands Brygge er blevet afbrudt grundet en slåskamp.
Det bekræfter vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen til B.T.
Han fortæller, at en slåskamp har fundet sted med op til flere personer.
En enkelt person er kørt til hospitalet.
»Der er kun en, der er kørt på hospitalet, men om der er andre der har fået slag, det undersøger vi videre på,« fortæller han til B.T.
Vagtchefen kan ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Ifølge Ekstra Bladet var både politi og to ambulancer til stede tidligere på aftenen, og der blev ydet førstehjælp.
»Vi er lige nu i gang med at tale med vidner for at få afklaring på handlingsforløbet«, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.
Københavns Politi har ikke yderligere oplysninger om tilstanden på forurettede, men vagtchef Anders Frederiksen understreger, at de pårørende er underrettet.
B.T. følger sagen …