»Giv os Danmark tilbage,«og »Mette forræder.«
Bannere og utilfredse fynboer har fredag aften bevæget sig igennem Odense, mens de demonstrerede mod coronanedlukningen af Danmark.
Men det var ikke alle ved demonstrationen, som kunne nøjes med bannere, fortæller Milan Holtk Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi:
»Der er en person, der er anholdt og sigtet for brud på fyrværkeriloven, han er ydermere sigtet for brud på våbenloven, da han bar en 'bushammer'«

Og den anholdte var ikke alene.
»Der er altid nogen, der ikke kan opfører sig ordentligt,« fortæller vagtchefen, som oplyser at politiet de kommende dage vil se billedmateriale igennem.
»Flere ved demonstrationen bar romerlys. Det er brud på fyrværkeriloven.«
Derfor kan de kommende dage føre til flere sigtelser og anholdelser.
Men overordnet set, så forløb demonstrationen roligt, fortæller Milan Holtk Nielsen:
»Folk gik fint hvert til sit, da demonstrationen sluttede. Der er ingen der er kommet til skade, der er heller ikke meldt noget hærværk.«
