Lyt til artiklen

Året er tre dage gammelt, da en 24-årig kvinde dukker op i en bil i vandet ved Amager Strandpark. Dræbt.

Knap tre uger senere bliver en 50-årig kvinde fundet i en blodpøl foran et hus i Ebeltoft. Dræbt.

Ugen efter trækker en 27-årig kvinde vejret for sidste gang på et asylcenter i Løgumkloster. Dræbt.

Tirsdag eftermiddag finder politiet en kvinde og hendes datter på knap et år i en skov i Præstø. Begge har de været efterlyst i en uge efter fundet af kvindens døde ægtemand. Begge er blevet dræbt.

Det er 11. kvindedrab i år. Og det har fået ligestillingsminister Trine Bramsen til at reagere:

'Kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder,' skriver hun på Facebook.

Mette Marie Yde, direktør i Danner, er tilbøjelig til at give ministeren ret.

»Du finder ikke mange unge mænd, der om natten bliver samlet op på gaden og findes dræbt i en skov dage efter (henvisning til Mia-sagen, red.). Og hvis du ser på statistikkerne for partnerdrab, er kvinderne også i overtal her.«

»Hun har en pointe. De her drabstyper går ud over kvinder. Det er heteroseksuelle kvinder, der bliver dræbt af heteroseksuelle mænd, så der er noget at komme efter, når det handler om magtbalancen mellem kønnene,« konstaterer hun.

I sagen fra Præstø vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke informere offentligheden om den mistanke, man arbejder ud fra.

Fra politiet har det kryptisk lydt, at kvinde, barn og mand havde en relation. At de to førstnævnte er blevet dræbt, og at kvinden ikke havde noget med mandens død at gøre.

Derudover har man fastslået, at man ikke har mistanke om, at andre end de nu døde var involveret.

Den 30-årige kvinde og hendes lille datter blev tirsdag eftermiddag fundet dræbt i Næbskoven ved Præstø. Foto: Presse-fotos.dk
Den 30-årige kvinde og hendes lille datter blev tirsdag eftermiddag fundet dræbt i Næbskoven ved Præstø. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»På baggrund af de ting, vi har fundet indtil videre, er der intet, der peger på andre involverede,« lyder det fra vicepolitiinspektør Rune Nilsson, der altså ikke vil gå dybere ned i sagens detaljer.

Ifølge B.T.s oplysninger er der tale om mor, far og datter, som sammen boede på en villavej i den sydsjællandske havneby.

Med andre ord: Noget kunne tyde på, at politiet efterforsker et muligt partnerdrab.

Er det tilfældet, bliver sagen en del af en uhyggelig kedelig statistik. For i så fald skriver den dræbte mor sig ind i rækken som den 11. person, der i år er blevet frarøvet livet af sin partner – eller tidligere partner.

Gennemsnitligt bliver der begået 12 partnerdrab om året. Og langt de fleste af ofrene er kvinder. Sådan har det været i årevis.

Mens de overordnede drabstal falder, står tallene for partnerdrab stille.

Enormt trist, mener Danner-direktøren.

»Jeg er overbevist om, at grunden til, at vi ikke har fokus på det, er, at det foregår i privaten. En anden del af det er, at der er mange sager, hvori gerningsmændene begår selvmord efterfølgende. Så lander sagerne dér,« siger Mette Marie Yde.

Politiet arbejdede længe på familiens adresse på Svanevej. Foto: Steven Knap/Byrd
Politiet arbejdede længe på familiens adresse på Svanevej. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

Netop fokus er nødvendigt. Ikke bare på de enkelte sager, men på det store billede.

»Vi er blinde for de mønstre, der er, og blinde for omfanget, så vi kan sætte ind, før kvinder bliver dræbt.«

»Vi har kæmpestore pakker og planer, når det handler om bandedrab. Men det er kun syv procent af drabene, der bliver begået i bandemiljøet. Partnerdrab på kvinder udgør 21 procent. Men vi får ikke talt om dem på et niveau, hvor vi tager samfundsmæssigt ansvar for at forebygge dem. Jeg tror, det er derfor, vi ser dem igen og igen og igen …«

Ikke overraskende mener Mette Marie Yde, at det er på høje tid, at vi gør noget.

Også fordi forskning viser, at der ofte har været tydelige tegn forud for drabene. Røde flag, der – hvis de var blevet set og forstået – varslede mørke og død.

»Vi skal allesammen blive bedre til at se tegnene, så vi kan række hånden ud. Og myndighederne skal kunne dele oplysninger mellem sig, så de fulde billeder kan skabes.«

Ofte går psykisk vold forud for partnerdrab. Og ofte har kvinderne, der ender som drabsofre, på den ene eller den anden måde været i kontakt med systemet forinden. Eller også har pårørende eller naboer bemærket noget.

Derfor mener Mette Marie Yde også, at nogle af drabene kan forebygges. Hvis vi vil.

Heldigvis har noget rykket sig det seneste år, mener hun:

I dagevis søgte dykkere og sporhunde på vandet i Præstø Fjord. Foto: Presse-fotos.dk
I dagevis søgte dykkere og sporhunde på vandet i Præstø Fjord. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Medierne bliver bedre til at dække sagerne. Bedre til ikke at omtale dem som familietragedier og udvidede selvmord, men som det, de er: drabssager.

Magthaverne har også fået øjnene op for problemet, og med ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i spidsen præsenterede regeringen i sommer 22 konkrete initiativer til forebyggelse af partnervold og partnerdrab.

Hvert og ét initiativ er godt, mener Mette Marie Yde. Hun efterlyser dog flere.

Blandt andet det, som hun omtaler som en partnerdrabskommission. En kommission, der meget lig en havarikommission undersøger partnerdrab.

Simpelthen, så vi alle kan blive klogere.

»Der er masser af læring. Problemet er, at vi ikke samler den op.«

Desuden efterlyser hun penge. Som det ser ud nu, er kun ét initiativ sikret på lang sigt. Resten er der kun fundet midlertidig finansiering til.

»Derfra, hvor vi står, er det den største kritik. At vi fortsætter med at hoppe fra tue til tue.«