Opdatering fra DSB kl. 8:00:

Vi kan nu igen køre mellem Svanemøllen og Hellerup og nellem Hellerup og Bispebjerg. Der er fortsat længere rejsetid og færre S-tog.

Der er tirsdag morgen sket en personpåkørsel ved Svanemøllen Station i København. Offeret afgik ved døden.

Det er et S-tog, der kørte en person ned. Hovedstadens Beredskab og politiet er rykket stort ud til stedet.

»Klokken 05.57 får vi en anmeldelse via DSB om, at en person er ramt på strækningen mellem Svanemøllen og Hellerup. Vi har efterfølgende fundet en person, som er afgået ved døden,« siger vagchefen hos Københavns Politi til B.T.

»Der er nu igangsat en undersøgelse på uheldsstedet med henblik på at klarlægge, hvad der er sket. Der er endnu ingen tidshorisont på, hvornår vi er færdige på stedet,« siger vagtchefen.

Togdriften er stærkt påvirket af ulykken, oplyser DSB.

Der kører ingen S-tog mellem Svanemøllen Station og Hellerup Station og mellem Hellerup Station og Bispebjerg Station.

Lige nu holder alle tog stille mellem Østerport Station og Svanemøllen Station. Alle andre S-tog end linie H kører med færre tog på strækningen end normalt.

Artiklen opdateres...