Ingen er blevet anholdt søndag aften, efter at en person er død, og to er kommet til skade, efter et skyderi i Tingbjerg tidligere på aftenen.
Det fortæller Københavns Politi ifølge DR.
Den formodede gerningsmand er dog blevet set.
De to personer, der kom til skade, har selv henvendt sig på hospitalet til behandling. De er begge i starten af 20’erne, mens den afdøde er 32 år.
Alle tre er mænd.
Det var klokken 18:52, at Københavns Politi fik anmeldelsen om skyderi ved Tingberg.
Her fandt politiet den ramte person, der nu er død.
De nærmeste pårørende i sagen er underrettet.
Del: