En eftersøgt knivstikker skjulte sig i et skab, da politiet i dag trængte ind i en lejlighed i Københavns NV-kvarter.

Den 23-årige sigtes som en af gerningsmændene til det blodige knivstikkeri i en rugbyklub på Amager, hvor tre blev kvæstet. Han har været på flugt siden den 22. maj, hvor han stak af fra en retssag i Københavns Byret.

SE VIDEO AF DE EFTERLYSTE HER

SE ENDNU EN VIDEO AF DE EFTERLYSTE HER

Det var politiets offentliggørelse i tirsdags af overvågningsfotos fra Amager, som førte til identifikationen af den 23-årige.

- I dag kl. 14.15 fik vi et tip om, hvor han opholdt sig. Politiet trængte ind i lejligheden, hvor den 23-årige skjulte sig i et skab. Han nægter sig skyldig og vil ikke tale med politiet, siger drabschef Ove Dahl.

Mere herunder

Fældet af kamera
Et kamera fangede tre af voldsmændene under flugten fra rugbyklubben på Arsenalvej. Den ene bar en kniv i hånden, den anden en pistol som han affyrede tre gange i luften.

- Jeg vil ikke kommentere, hvilken rolle den 23-årige spiller. Men vi leder efter flere gerningsmænd, siger Ove Dahl.

- Offentligheden har hjulpet os med at få ham identificeret, siger Ove Dahl.

Den 23-årige er uden fast bopæl. Han er af marokkansk afstamning. Han blev i december sidste år varetægtsfængslet i en røveri-sag. Da sagen kom for retten i maj flygtede han fra Københavns Byret og har siden været som sunket i jorden.

Da han løb fra byretten blev han samlet op af en Audi 100. Han var varetægtsfængslet for et røveri af særlig farlig karakter.

Tre stukket ned
Knivdramaet skete under en fødselsdagsfest i rugbyklubben, hvor seks-syv anden generationsindvandrere kom uindbudt til festen ved 03-tiden natten til søndag den 6. juli.

De var stærkt provokerende og festen eksploderede i tumulter, da en mand, som bad en af dem om at gå udenfor for at ryge, blev stukket ned.

To venner kom ham til hjælp, men blev også såret af knivstik. To af de kvæstede var i livsfare.

SE VIDEO AF DE EFTERLYSTE HER

SE ENDNU EN VIDEO AF DE EFTERLYSTE HER