Manden bag en dag de største forbrydelser har gjort et forsøg på at slippe ud af fængslet.

Østrigske Josef Fritzl blev tilbage i 2009 dømt for slaveri, ulovlig fængsling, voldtægt og incest mod sin egen datter gennem 24 år.

Og nu forsøger den 90-årige kriminelle mand at blive frigivet, skriver Daily Mirror.

Ifølge mediet fortæller han, at han nu lider af demens og derfor ikke længere udgør nogen fare.

I 2009 blev han idømt 15 års fængsel, og han kunne derfor løslades i 2024, hvis han ikke længere udgjorde nogen trussel. 

Hans advokat, Astrid Wagner, har indgivet en anmodning om løsladelse fra fængslet, da psykiatriske undersøgelser eftersigende har vist, at Fritzl ikke længere er farlig.

Advokaten fortæller ligeledes ifølge Daily Mirror, at Fritzl lever i en fantasiverden ved vrangforestillinger, hvor han blandt andet mener, at Donald Trump sender ham særlige signaler fra Det Hvide Hus.

Josef Fritzls datter blev holdt fanget fra 1984 til 2008 i en lydtæt kælder under familiens hus. Her voldtog han sin egen datter, som fødte syv børn.

Et af de børn døde kort efter fødslen, og Josef Fritzl brændte barnet i en brændeovn.