Skolen har set sig nødsaget til at politianmelde sine elever.
Det sker, fordi flere studerende på Tietgenskolen i Odense kører til og fra skole – og det bliver simpelthen for vildt.
Sådan skriver TV 2 Fyn.
»Vi har haft nogle uhensigtsmæssige kørsler, der simpelthen var for farlige, og det kan vi ikke sidde overhørig, så vi bliver nødt til at anmelde vores elever,« siger rektor på skolen, Jimmy Mangelsen, til mediet.
Videre lyder det, at kørslen skal have fundet sted sidste år.
Han forklarer, at nogen har kørt »meget voldsomt stærkt« inde på skolens område.
I alt har Tietgenskolen i Odense lavet to anmeldelser.
Og det tror Jimmy Mangelsen har haft en positiv effekt på andre, der kunne have haft lyst til at trykke for meget på speederen.
Dog understreger han, at skulle det ske igen – så vil det resultere i endnu en politianmeldelse.
