Elever følte pludselig ubehag på skole og slog derfor alarm.

Meldingen kom fra elever på Horsens Statsskole, hvorefter politi og brandvæsen hastede til stedet.

Billeder fra Studentervænget i Horsens viser, at også en ambulance var klar til at køre fra stedet.

»Vi får en melding om kemikalie- eller gasudslip. For nu er der dog ikke noget, der tyder på det,« siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Jessen og fortsætter:

»Eleverne følte ubehag og gjorde det rigtige ved at ringe 1-1-2.«

Politiet er stadig på stedet, men ser det for nu mere som en tryghedsskabende indsats.