Der er tirsdag morgen opstået en brand på Bredagerskolen i Jelling.
Sammen med brandvæsenet er Sydøstjyllands Politi i øjeblikket til stede på adressen.
Det oplyser politikredsen i en myndighedsmeddelelse.
Branden er formentlig brudt ud i forbindelse med lægning af tagpap på skolens idrætshal.
Skolens medarbejdere og elever er evakueret, og myndighederne melder, at situationen er under kontrol.
En person, der arbejdede på taget, er kørt til undersøgelse på sygehuset for behandling af skader forårsaget ved slukningen.
Personen, der blev kørt til undersøgelse på sygehuset, har i forbindelse med sit forsøg på at slukke branden pådraget sig lettere skader.
Som følge af branden, er en person sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.
Del:
