Ramboline, der tidligere har været cirkuselefant, brød tirsdag ud af sin indhegning i Knuthenborg Safaripark.
Personalet var klar med bedøvelse og i værste fald klar til skyde elefanten.
Det skriver TV 2.
Klokken 18.00 lykkedes det dog personalet at få Ramboline tilbage i sin indhegning med godbidder.
Elefanten er stadig indhegnet, men befinder sig bag et noget mindre hegn end det, den slap ud fra. Området er derfor evakueret.
Flugten ud fra indhegningen skete grundet en menneskelig fejl, siger Christoffer Knuth, der er ejer og administrerende direktør i parken, til TV 2.
Mandag begyndte Ramboline at pille ved det elektriske hegn omkring indhegningen, og det lykkedes hende at trække de strømførende kabler ud af beslagene.
Tirsdag slukkede personalet i parken så for strømmen, da hegnet skulle repareres, og det var der, Ramboline så sit snit til at bryde ud.
Elefanten var dog stadig indhegnet, men befandt sig nu bag et noget mindre hegn end det, den skal ud af, og derfor evakuerede man området.
Selvom Christoffer Knuth understregede, at der ingen fare var på færde, var man i værste fald klar til at aflive Ramboline.