Tidligt søndag morgen er politiet til stede med flere patruljevogne og hunde i et villakvarter i Ishøj.

Det sker efter meldinger om en eksplosion i området.

Til B.T. bekræfter vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, at der er sket en sprængning.

»Vi er derude, og vi kan konstatere, at der er sprængt noget. Braget kunne høres helt i Albertslund,« siger vagtchefen.

Han oplyser, at der ikke er sket personskade.

Politiet er lige nu i gang med at finde ud af, om nogen har hørt eller set noget, ligesom både teknikere og hunde undersøger spor i området omkring Landlyst Vænge i Ishøj.

Der er ingen anholdte i sagen.

Opdateres …