Det er uhyre vigtigt, at forældre til kriseramte børn tager sig tid til at tale med deres børn, når en tragedie rammer deres hverdag.

Særligt hvis børnene forsøger at isolere sig. Sådan lyder det fra sorgekspert og psykolog Jes Dige fra foreningen ’Skyggebørn’ efter sagen fra Ulstrup, hvor fire børn mistede livet. Jes Dige har arbejdet med sorggrupper for børn i 25 år og mener, at forældrene skal invitere deres børn til at tale om den sorg, de har oplevet.

»Man lægger ikke sorg bag sig, man tager den med sig i sit liv – på godt og ondt. Derfor er det meget vigtigt, at den oplevelse også rummer, at man bliver taget alvorligt med sin sorg. At man ikke bliver overladt til sig selv eller en tavshed, og det er børn meget tilbøjelige til at opleve,« siger han.

’Sorg er så forskellig’

I Ulstrup gælder det nu fire døgn efter, at nyheden om tragedien blev kendt, og i takt med at blomsterhavet vokser foran den ramte families parcelhus, om at tage hånd om børnene. I hjemmene, i børnehaven, i skolen og i det aktive fritidsliv, som er stærkt forankret i byen med 2.000 indbyggere. Efter 45-årige Morten Nielsen ifølge politiet dræbte sin kone og fire børn, har Ulstrup Skole, hvor de to mellemste børn gik i skole, haft travlt med at tilbyde børnene krisehjælp.

Men selvom krisehjælp har en effekt på den korte bane, er det ifølge Jes Dige en hændelse, som kan følge børnene resten af deres liv. Derfor skal forældrene til de børn, som kendte de afdøde, skærpe deres opmærksomhed på børnene i hverdagen fremover og tale hændelsen igennem med dem.

»Det er vigtigt, at forældre ikke forlader sig på, at der er nogen, som tager sig af børnene på skolen, men at det er noget, de selv kaster sig aktivt ind i – de skal på banen, selvom det er ubehageligt,« siger Jes Dige og tilføjer:

»Det allervigtigste er, at sorg er så forskellig. Den er ikke ens for alle. Men man skal nok være mest opmærksom på dem, som ikke udviser en form for reaktion, som virker totalt uberørte af det, fordi de går med noget, som de har svært ved at udtrykke.«

Jes Dige forklarer, at det handler om, at spørge børnene ind til, hvor tætte de var på vedkommende, hvad han/hun betød for dem. Og om det var en, som de legede med. De skal invitere til at tale om sagen, fordi det er i samtalen og fællesskab, at børnene kan få udtrykt deres sorg.

”Hvis forældrene ikke føler, at de selv kan tale med deres børn, må de hente professionel hjælp. Men de bedste til at tale med deres børn, det er forældrene. Selvom det ikke altid er lige til, fordi man er bekymret for den fælles berørthed, man deler.”