Det sprængstof, der er blevet anvendt foran Skat, handles på det sorte marked sammen med våben. Det fortæller Erik Krogh Lauritzen, der ekspert i sprængstof.
Facaden blev smadret til ukendelighed og en person måtte indlægges med skader efter den voldsomme eksplosion tirsdag aften foran Skattestyrelsens kontor på Østerbro i København.
Sprængstoffet, der blev anvendt var ifølge Mick Stenkjær, leder af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste et brisant sprængstof, som det forsvaret bruger.
Et brisant sprængstof har til forskel fra ikke-brisante sprængstoffer en højere detonationshastighed. Det forklarer Erik Krogh Laurtizen.
Han er rådgivenede ingeniør og har arbejder med sprængstof i 50 år. Han har Arbejdet med sprængteknik, terrorsikring og ammunitionsrydninge både i civile og militære sammenhænge og kender derfor forskellen på de sprængstoffer der anvendes af militæret og de som anvendes i eksempelvis industrien.
»Militiæret anvender sprængstoffer med en kemisk reaktion på over 6.000 meter. Det kalder vi det brisante sprængstoffer. Det går stærkt, og det betyder at sprængstoffet ikke behøver at være indkapslet,« siger Erik Krogh Lauritzen.
Brisante sprængstoffer udgør blandt andet palstisk sprængstof, men findes også i eksempelvis håndgranater.
Håndgranater bliver fra tid til anden beslaglagt i de københavnske kriminelle miljøer, men håndgranater har næppe forårsaget eksplosionen ved Skattestyrelsen, vurderer Erik Krogh Lauritzen.
»En enkelt håndgranat er næppe kraftig nok, og var der anvendt flere ville man nok have fundet skader fra metalstykker, og det har man så vidt jeg kan se ikke,« siger han.
Det er tidligere set at terrorgrupper i Afghanistan og andre steder udvinder brisante sprængstoffer fra håndgranater og anvender det til eksempelvis vejsidebomber. Noget tilsvarende kan have fundet sted i dette tilfælde, men brisant sprængstof i fast form handles også på det sorte marked.
»Jeg kunne godt forestille mig, at der er anvendt et halvt kilo TNT i fast form. Det kan være nogle sprængslegemer som man har kørt rundt i de kriminelle markeder. Våben og sprængstof handles sammen. Når der bliver handlet våben, er der oftest også sprængstof med. Det er de samme kriminelle leveringskanaler,« siger han.
Erik Krogh Lauritzen tror ikke, at der kan være tale om hjemmelavet sprængstof, men vil ikke udelukke, at dynamit som er blevet stjålet fra en byggeplads kan være anvendt.
