»Man ville ikke rejse den nye sigtelse, hvis beviserne ikke var der, for det øger presset på anklageren, og politiet er fortsat meget tidligt i efterforskningen.«
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra terrorforsker Magnus Ranstorp, i kølvandet på at politiet har udvidet sigtelsen mod to teenagedrenge.
Nu er de ikke længere blot sigtet for ulovlig besiddelse af sprængstoffer og for at have bragt to håndgranater til sprængning i Hellerup.
De er sigtet for terror.
Selve eksplosionerne fandt sted på en tagterrasse på hjørnet af Strandagervej og Lundevangsvej, men det var ifølge politiets foreløbige efterforskning den israelske ambassade knap 100 meter væk, der var målet, hvorfor den helt alvorlige terrorparagraf nu er trukket op af hatten.
»Det handler om, at anklageren mener, at der er bevis for, at de havde forsæt til at begå terror og i dette tilfælde at angribe den israelske ambassade. Det kan være, at de har været i besiddelse af adressen, eller der kan være andre tekniske beviser på, at de har haft forsæt,« forklarer Magnus Ranstorp.
Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis har nogen betydning, at eksplosionerne ikke skete på selve ambassaden.
»Det skal kunne bevises, at de havde forsæt til at ramme ambassaden, men at de måske var inkompetente, at de måske ikke kunne finde vej til eller lignende. Jeg vil forvente, at disse detaljer vil blive fremlagt i retten på et senere tidspunkt, hvis der bliver rejst tiltale.«
Magnus Ranstorp bemærker desuden, at »ambassadekvarteret i Hellerup ikke er et sted, som normalt får besøg af turister om natten«.
»Hvis der samtidig er beviser, der knytter eksplosionerne og teenagedrengene til angrebet på den israelske ambassade i Stockholm, underbygger det anklagerens sag.«
Eksplosionerne i Hellerup fandt sted klokken 03.20 natten til 2. oktober. Aftenen forinden var der blevet affyret skud mod den israelske ambassade i Stockholm, hvilket hurtigt rejste spørgsmålet: Er der en sammenhæng?
Og det er der, bekræftede den svenske anklager Cecilia Holmbom fredag. Dog uden at gå i detaljer med forbindelsen.
Ifølge flere svenske medier er det konkret en af de sigtede teenagedrenge fra den danske sag, der også menes at have været involveret i skyderiet i vores naboland.
Dette har myndighederne dog ikke ønsket at bekræfte.
Netop den mulige sammenhæng mellem sagerne kan også have været afgørende for, at sigtelsen mod de svenske statsborgere er blevet udvidet, forklarer Magnus Ranstorp.
»Konteksten er også relevant at se på. Udførelsen følger et meget velkendt mønster. Teenagedrengene er umiddelbart sendt af det samme netværk, der også tidligere har angrebet den israelske ambassade i Stockholm.«
Terrorforskeren henviser til Foxtrot-netværket, der har Rawa Majid – bedre kendt som Den kurdiske ræv – i spidsen.
Han skal angiveligt befinde sig i Iran, som ifølge ubekræftede oplysninger udnytter bandelederens svenske forbindelser til at udføre målrettede angreb mod israelske mål.
Operativ Säpo-chef Fredrik Hallström bekræftede torsdag, at skyderiet i Stockholm kan have forbindelse til netop Iran, og dermed er der altså fremmede statskræfter på spil.
Tror du, man i retten vil være i stand til at godtgøre en forbindelse mellem to teenagedrenge og det iranske regime?
»Efterretningstjenesterne er på sagen, men det afhænger af, hvad de finder. Hvis teenagedrengene har brugt elektronisk udstyr, kan politiet eksempelvis spore telefonnumre og lignende, og så vil jeg mene, de vil være i stand til det, men det afhænger også af, om de sigtede vil sige noget, hvilket er mere tvivlsomt.«
I organiserede netværk som Foxtrot er der mange lag og derfor ikke nødvendigvis en direkte forbindelse mellem en teenagedreng og lederen …
»Ja, det er der, men politiet er ret gode til at kortlægge den slags, men det afhænger selvfølgelig af, hvor skødesløse, de har været,« siger Magnus Ranstorp.
