Den nye aftale om en overenskomst for de 230.000 ansatte i industrien i Danmark kompenserer på en måde på den usikkerhed, som har præget den første tid med Donald Trump som amerikansk præsident.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra en ekspert, efter det søndag eftermiddag blev offentliggjort, at den nye overenskomstaftale mellem Dansk Industri og fagforbundsalliancen CO-industri kommer til at have en løbetid på tre år i stedet for to.

»At aftalen gælder for tre år, var sådan set det, som mange havde forventet, før Trump begyndte rasle med toldsablen. Da troede vi ligesom, at der var kommet så meget usikkerhed i den globale økonomi og i særdeleshed med vores største eksportmarked, at parterne måske ville nøjes med en tage en to-årig aftale, så man relativt hurtigt kunne genforhandle og tilpasse sig en ny situation,« siger arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds – og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

»Her har parterne så valgt at gå den anden vej ved at tage en tre-årig aftale og sige, at nu giver de i hvert fald virksomhederne og lønmodtagerne noget stabilitet, hvor man kan regne med, hvad der ligger i aftalerne tre år frem. De har på en måde vendt logikken på hovedet og kompenseret lidt på den usikkerhed, som de første udmeldinger fra Trump har ført med sig,« tilføjer arbejdsmarkedsforskeren til B.T.

»Normal logik ville nok tilsige, at jo mere usikkerhed jo kortere tid kan man binde sig op på en aftale med fredspligt. Men arbejdsgiverne har åbenbart vurderet, at det kan man godt leve med. Det sætter ikke konkurrenceevnen over styr.«

Ifølge Christian Lyhne Ibsen skal man i den forbindelse også huske på, at danske virksomheder har relativt let ved at hyre eller fyre medarbejdere. Derfor kan man i tilfælde af en handelskrig forholdsvis nemt justere omkostningerne til arbejdskraft.

Han regner også med, at den nye overenskomsts aftaler om større fleksibilitet i forhold til at finde en god balance mellem arbejdsliv og privatliv vil smitte af på andre overenskomster i den kommende tid.

»Det må man regne med. Og der var også forud forhandlingerne lagt op til, at der ville komme til at ske nogle ting på det område. Og på den konto er der blevet leveret,« vurderer Christian Lyhne Ibsen.

I den nye overenskomst indføres der blandt andet ret til at få fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder.

Desuden styrkes forældreorlov med to ugers ekstra betaling med fuld løn, som er til fri fordeling mellem forældrene.