Serieforbrydere kan være svære at spotte, fordi de minder mere om os selv, end vi tror.

Sådan lyder det fra psykolog og criminal profiler Florence McLean, der udkommer med bogen 'Ondskabens psykologi – profiler af seriemordere' den 10. maj.

»Vi har en forestilling om, at vi godt kan se på folk, om de slår ihjel. Det kan vi ikke. Man kan først se en forskel, når man undersøger det underliggende og laver en psykologisk undersøgelse.«

Onsdag meldte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud på et pressemøde, at den 32-årige sigtede i sagen om den 13-årige pige fra Kirkerup også er blevet sigtet i Emilie Meng-sagen og i en sag fra november 2022, hvor en efterskoleelev i Sorø blev forsøgt voldtaget.

Det kom frem på pressemødet, at den sigtede tidligere er blevet afhørt i Emilie Meng-sagen, men det er altså først nu syv år efter drabet, at den 32-årige bliver sigtet i sagen.

En kvinde, der kendte den 32-årige, fortalte til B.T., at der er tale om en person, der »har altid haft styr på sit liv og haft et godt job«, og at de aldrig havde troet, »at han var sådan en type«.

Selvom Florence McLean ikke vil udtale sig om den konkrete sag, så lægger hun ikke skjul på, at vi ofte er blevet farvet af film og serier i forhold til, hvordan vi ser den stereotype serieforbryder.

»Man kan ikke se på folk, om de er seriemordere, serieforbrydere eller voldtægtsforbrydere. Jeg plejer at sige, at hvis der kommer en ung, charmerende og veltalende fyr, så er der større risiko for, at det er en seriemorder, end hvis der kommer en, der ser mærkelig ud, stammer og kigger ned i jorden,« fortæller Florence McLean og fortsætter:

»Det kan være nemt for folk at stemple serieforbrydere som psykopater, fordi vi så kan placere dem i en boks og komme videre. Det, der i virkeligheden kan være det sværeste, er, når man konfronteres med det menneske, der også er der.«

Den historiske sag har fået venner og bekendte af den 32-årige til at udtale, at de under Emilie Mengs forsvinden ikke så nogen ændring i den sigtedes adfærd.

Men det er der ifølge psykolog og criminal profiler Florence McLean, der ikke udtaler sig om den konkrete sag, ikke noget underligt i.

»Hos nogle vil man se en ændring, fordi en forbryder vil sige: 'Okay, nu har jeg gjort det her. Nu skal jeg jo holde øje med, om der sker noget'. Så kan det være, at de opdager, at politiet ikke har noget spor i sagen, eller at de fokuserer på noget andet. Så kan de jo slappe af.«

»Virkeligheden er, at hvis man kunne se eller mærke en ændring hos en serieforbryder efter forbrydelsen, ville du fange dem, for så ville du være opmærksom på det.«

Ifølge Florence McLean er det til gengæld ikke sjældent, at en serieforbryder på et eller andet tidspunkt har fortalt nogen om, hvad de har gjort.

»Det kan godt være, at de ikke har sagt: 'Jeg har slået dem ihjel'. Men de har for eksempel sagt: 'Hvis det var mig, så ville jeg gøre sådan og sådan'. Det kan også være, at de er kommet med en kommentar i forbindelse med sagen, som folk ikke har reageret på.«

Den 32-årige har erkendt sig delvist skyldig i de sigtelser, der er rejst mod ham i forbindelse med sagen om den 13-årige pige, men han nægter sig skyldig i de øvrige sigtelser.

Lyt til B.T.s podcast 'På fersk gerning' her: