»Det vil gå pænt stærkt, hvis vi har Britta Nielsen hjemme inden for et halvt år.«
Sådan lyder vurderingen fra lektor og ph.d. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, Syddansk Universitet, der blandt andet forsker i straffeproces, efter at Anklagemyndigheden mandag kan fortælle, at Britta Nielsen er blevet anholdt i Johannesburg i Sydafrika.
For selv om den 64-årige bedragerisigtede tidligere medarbejder i tilskudsadministrationen i Socialministeriet gennem sin advokat har tilkendegivet, at hun gerne vil samarbejde med myndighederne om sagen og sågar også har sagt, at hun vil betale pengene tilbage, er udleveringssager noget, der tager tid.
»Anklagemyndigheden skal have sendt de vigtigste dele af sagen til Sydafrika, så man forklarer dem, hvad sagen handler om. Man skal være sikker på, at der er tilstrækkelig grund til at udlevere hende,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Situationen kan sammenlignes med et grundlovsforhør, forklarer han.
»Der har man heller ikke et totalt overblik over, hvad bevismaterialet er til.«
Det er bureaukratiet, der gør udleveringssager til en tung og langsommelig affære.
Andre sager om udlevering har taget op til et år og ni måneder - det gælder eksempelvis en kvinde, der blev udleveret til USA, hvor hun var anklaget for at have smuglet euforiserende stoffer.
Såfremt Britta Nielsen samarbejder, kan sagen muligvis gå en smule hurtigere.
»Man kan godt forestille sig, at man i Sydafrika vil være lidt mindre tilbundsgående i sin prøvelse, men det bliver stadig tidskrævende. Der er de samme papirer, der skal ordnes uanset,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Britta Nielsen har været under officiel mistanke i sagen siden 25. september.
Det er en intern undersøgelse fra Socialministeriet, der viser, at hun har svindlet for 111 millioner kroner. Beløbet ventes dog at stige.