»Thi kendes for ret. Peter Sigersted Jorck Paaske straffes med otte års fængsel.«

Sådan lød det, da en dommer i Østre Landsret i sidste uge rejste sig op og afsluttede en sag om grooming.

31-årige Peter Sigersted Jorck Paaske blev i den forbindelse kendt skyldig i at have udsat en lang række piger for grooming – hvoraf han forgreb sig fysisk på fem af dem. 

Men sagen står langt fra alene. 

Der er det seneste år blevet afsagt flere årelange straffe for grooming, der altså dækker over, at en voksen opbygger en relation til et barn med henblik på senere at begå et seksuelt overgreb mod barnet.

Har du eller en af dine nære oplevet at blive groomet? Så vil B.T. meget gerne tale med dig med henblik på at sætte fokus på problematikken - skriv en mail til sebj@bt.dk.

Men hvor foregår groomingen? Og hvad kan man som forælder gøre for at beskytte sit barn?

Det forsøger B.T. at svare på her.

Sidste år udgav Red Barnet en analyse, der viste, at mere end halvdelen af over 100 undersøgte sager om grooming foregik på det sociale medie Snapchat.

Det er dog ikke ensbetydende med, at kontakten begynder dér.

»Helt generelt kan man sige, at vi ser groomingen de steder, hvor der er børn og unge. Så det er både på sociale medier og gamingplatforme som eksempelvis Roblox,« siger Jonas Ravn, der er seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, og fortsætter:

»Det er ofte delt op på den måde, at kontakten bliver etableret - eksempelvis via chatfunktionen i Roblox - og efterfølgende rykket hen i en privat samtale på Snapchat, Telegram eller Discord.«

Jonas Ravn understreger dog, at man også fortsat ser den første kontakt fra en groomer direkte på Snapchat.

Nye tal fra Red Barnet viser ligeledes, at mere end hvert femte barn er blevet kontaktet af en fremmed voksen online det seneste år.

I cirka halvdelen af de tilfælde oplever børnene, at den voksne vil have dem til at gøre ting, de ikke har lyst til – eksempelvis at sende et billede af deres krop.

Derfor er det også, ifølge Jonas Ravn, vigtigt, at man som forælder skaber den rette kultur i hjemmet.

»De nyeste tal viser, at det kun er cirka en femtedel af børn, der går til deres forældre efter at have oplevet noget ubehageligt online. Det er det tal, vi skal have op, og det kræver, at vi kan tale om det sårbare og svære, så barnet ikke skal gå med skyld og skam selv,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt at have en familiekultur, hvor man kan tale om det, der sker i spillene - også hvem man skriver med. Og så handler det om at have den balance, hvor man ikke bliver for restriktiv og kontrollerende, men stadig får noget at vide fra barnet.«

Det kræver ifølge Jonas Ravn også, at man som forælder »lægger svesken på desken« og tager den hårde snak.

»Og så er det klart, at man skal tage snakken om, at når fremmede mennesker kontakter dig, så er der en risiko for, at de vil dig noget negativt. De fleste forældre har ikke lyst til at ødelægge uskylden, men det er desværre nødvendigt,« siger han.