En 58-årig mand, som har været eftersøgt siden natten til onsdag, er fundet død.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter:

'Den 58-årige mand, som blev eftersøgt på vandet ud for Samsø i går, er her til formiddag blevet fundet død ved Sejrø.'

'Mandens båd er endnu ikke fundet. De pårørende er underrettet,' skriver politiet.

En større redningsaktion blev onsdag sat i gang, efter at Forsvarets Operationscenter klokken 02.30 modtog et alarmopkald fra en sejler, der var ved at synke øst for Samsø.

Men omkring klokken 14 onsdag oplyste Forsvaret, at man havde indstillet aktionen.

Manden og båden var ikke fundet.

Manden var alene på båden, har det tidligere været oplyst. Det er uvist, hvad der har fået båden til synke.

Opdateres...