Opdatering: Politiet oplyser, at de har fundet en kvinde i vandet. Hun er i live, og hendes tilstand er ukendt. Hun er efterfølgende overdraget til sundhedspersonalet.

Politiet er lige nu til stede i Vordingborg, hvor man leder efter en mulig person i vandet.

Det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til B.T.

Eftersøgningen foregår ved Sydhavnsvej i Vordingborg.

Hunde, både og helikopter er alle indsat i eftersøgningen.

Politiet kan oplyse, at man klokken 20.21 har fået en anmeldelse om en kvinde, som skulle være gået fra sit hjem.

Omkring klokken 21 har man så fundet noget efterladt tøj ved vandet – og det har sat gang i eftersøgningen til vands.

Politiet kan ikke sige med sikkerhed, om der er en sammenhæng med kvinden og det efterladte tøj.

B.T. følger sagen.