Mandag aften var politi og beredskab massivt til stede omkring havnen i Nørresundby i det nordjyske.
Det skyldtes, at en 52-årig kvinde var meldt savnet, og derfor søgte redningsmandskabet efter hende både til vands, til lands og i luften.
Der var helikopter i luften, mens folk fra beredskabet søgte efter kvinden fra både på vandet.
Politiet stod for eftersøgningen på land.
Nu oplyser politiet, at kvinden er fundet omkommet i Limfjorden.
De pårørende er underrettet.
Del: