Opdatering: Den efterlyste 79 årige mand, som forlod sit hjem i Søborg, er fundet i god behold.

Københavns Vestegns Politi har mandag aften udsendt en efterlysning.

For den 79-årige Dumitru er forsvundet i Søborg.

Det oplyser politikredsen i et opslag på Twitter.

Han er gået fra sin bopæl tidligere i dag.

'Vi efterlyser 79-årige Dumitru, som er gået fra sin bopæl på Provst Bentzons Vej i Søborg,' skriver de i opslaget.

Dumitru beskrives som værende mellem 175-180 centimeter høj og kraftigt bygget.

Han har desuden hvidt mellemlangt hår.

Desuden er han iført et sort træningssæt og sort jakke.

Hvis man har set ham eller kender til hans nuværende lokation, så bedes man kontakte politiet via telefon 114.

B.T. følger sagen.