Opdatering: Østjyllands Politi oplyser kort efter klokken 21.00, at manden er fundet i god behold.

Østjyllands Politi efterlyser onsdag aften en 82-årig mand.

En 82-årig mand er gået fra et plejecenter i Randers, og det har nu fået Østjyllands Politi til at efterlyse ham med billede.

'Vi efterlyser en dement 82-årig mand,der er gået fra et plejecenter i Randers (Kristrup).Han er alm. af bygning,162 cm høj (går meget forover-bøjet).Iført sort jakke/bukser/sko og mørk kasket.Medbringer muligvis rollator. Se foto. Kig efter ham og ring 114, hvis du kan hjælpe,' lyder det i et opslag på Twitter.