I sidste uge efterlyste Vestegnenes Politi en 72-årig kvinde fra Sengeløse. 

Hun havde forladt det plejecenter i Sengeløse, hvor hun bor.

I adskillige døgn ledte politiet forgæves efter hende. 

Mandag skriver politiet så på det sociale medie X, at kvinden er fundet død. 

»Hun er desværre ikke fundet i live,« lyder det. 

»Der er ingen tegn på en forbrydelse. Pårørende er underrettet.«