Opdatering: Fredag formiddag skriver politiet på Twitter, at den efterlyste kvinde desværre er fundet død.

Der er stadig intet nyt om den kvinde, som Østjyllands Politi efterlyste torsdag.

Det drejer sig om en 67-årige kvinde fra Randers.

Hun blev efterlyst torsdag aften på Twitter med billede og navn.

'Hun er gået klokken 12.00 fra Dronning Blvd,' skrev politiet.

Fredag morgen fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Dion Emdal, at der desværre ikke er nyt i sagen.

»Hun er stadig efterlyst, og det har været sparsomt med henvendelser i sagen,« siger han.

Derfor opfordrer politiet endnu engang beboere i Randers til at være opmærksomme på den forsvundne kvinde.

»Kig i haver, skure og udhuse. Især i området omkring Dronningens Boulevard, hvor hun er gået fra.«

I forbindelse med efterlysningen har politiet udsendt et signalement:

Hun er 165 til 170 centimeter høj. Hun er spinkel af bygning og har lyst, kort hår.

Da hun forsvandt, var hun iført en ternet kjole i farverne sort og hvid, samt sorte sko og mørke briller.

Hvis du ser hende, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.