Lyt til artiklen

Københavns Politi har brug for hjælp til at identificere tre mænd, der er mistænkt for at have begået gaderøveri på Nordre Fasanvej 9. oktober omkring klokken 5.40.

Efter den forurettede mand steg af metroen på Fasanvej Metrostation og gik på Nordre Fasanvej, blev han overfaldet med slag og spark og frarøvet et Rolex-ur af de tre gerningsmænd, som havde fulgt efter ham i metroen.

Efterfølgende forlod de Nordre Fasanvej med metro.

Her ses Mistænkt A.
Her ses Mistænkt A.
Vis mere

Mistænkt A beskrives som værende 25-30 år. Cirka 165-175 centimeter høj. Almindelig til spinkel af bygning. Anden etnisk herkomst end dansk. Brun i huden med mørkt, kort hår og vigende hårgrænse.

Han var iført en mørkebrun frakke, mørk skjorte og lyse jeans. Han røg desuden cigaretter.

Her ses Mistænkt B.
Her ses Mistænkt B.
Vis mere

Mistænkt B beskrives som værende 20-25 år. Cirka 170-180 centimeter høj. Almindelig af bygning. Lys i huden med tæt, mørkt hår.

Han havde desuden kraftigt fuldskæg og var iført en blå og sort jakke med hætte af mærket North Face, mørkegrå bukser og hvide kondisko af mærket Nike.

Her ses Mistænkt C.
Her ses Mistænkt C.
Vis mere

Mistænkt C beskrives som værende 20-25 år. Cirka 170-180 centimeter høj. Almindelig af bygning. Anden etnisk herkomst end dansk. Brun i huden med mørkt, kort hår og kort fuldskæg.

Han var iført en sort jakke, mørkegrå jeans og hvide sko.

Har du informationer om gaderøveriet, eller kan du genkende de mistænkte, kontakt da politiet på telefon 114.