Opdatering: Den kvinde, vi tidligere efterlyste, er nu fundet i god behold, lyder det fra Københavns Politi.

Københavns Politi efterlyste tirsdag formiddag en 78-årig kvinde, der sidst er set klokken 16 mandag eftermiddag.

Her tirsdag eftermiddag forsøgte politiet stadig at få oplysninger efter et nyt opslag på Twitter.

Den 78-årige dukkede mandag eftermiddag op på et overvågningskamera i Irma på Strandboulevarden på Østerbro, men siden har ingen set hende.

Hun forlod sit hjem på selvsamme Strandboulevarden omkring klokken 13.

Her var hun iført en hvid frakke og grå bukser.

Politiet oplyser, at hun har kort hår og halter på det ene ben.

Tirsdag aften kunne politiet dog oplyse, at hun var fundet igen.