Der er torsdag aften sket et røveri mod supermarkedet Coop 365 i Årup. 

Det skriver Fyns Politi på Twitter, der samtidig efterlyser tyven. 

Manden truede sig klokken 19.51 til et ukendt pengebeløb, med det, politiet beskriver som en pistollignede genstand. 

Dernæst forsvandt han i en ukendt retning. 

Manden beskrives som lav, kraftig af bygning, iført mørkt joggingtøj, bar lyse sko - og så var han maskeret. 

Han talte engelsk med en østeuropæisk accent, oplyser politiet. 

Kender du til sagen eller kan hjælpe politiet, bedes du ringe 114. 

Opdateres..