Opdatering fra politikredsen: EFTERLYST MAND ER IDENTIFICERET Manden, vi i går, efterlyste i forbindelse med tricktyverier i Viborg er identificeret.

Manden med mundbind, rød trøje og beige jakke med pelshætte mistænkes for at snyde ældre borgere.

Og derfor efterlyses han nu med billede af Midt- og Vestjyllands Politi.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

»Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget to anmeldelser om, at en dansktalende mand har begået tricktyveri mod ældre borgere. Han har kontaktet borgerne telefonisk og udgivet sig for at være fra Nordea,« skriver de og fortsætter:

»Mens vedkommende var i telefonen, bankede en anden person på borgerens dør og borgeren blev bedt om at aflevere kreditkort og et større kontantbeløb til manden ved døren. Efterfølgende blev borgerens kreditkort misbrugt i en hæveautomat i Viborg.«

Manden beskrives som værende 20 til 25 år og cirka 175 centimeter høj.

Derudover er han af almindelig af bygning og har en tatovering på hånden, som fremgår af det ovenstående billede.

På billede er han iført rød sweatshirt med hvid påskrift, blå joggingbukser og sorte sneakers med hvid sål. Endvidere iført en sandfarvet halvlang vinterjakke med pelskrave og var i besiddelse af en iPhone med rødt cover.

Man bedes kontakte politiet på telefon 114, hvis kender mandens identitet eller ved, hvor han opholder sig. Oplys gerne journalnummer 4100-76141-02439-22.

B.T. følger sagen.