Politiet betragter det som et drabsforsøg, da en 21-årig mand onsdag aften blev stukket ned på åben gade i Aalborg.
Manden blev stukket ned på Beatesmindevej i Aalborg omkring klokken 21.
Kort efter sørgede ambulancepersonale for, at han fik behandling på stedet.
Derefter blev han straks transporteret til sygehuset og fik behandling.
Fredag oplyser politiet, man har identificeret en person, som de mistænker for at stå bag drabsforsøget.
»Vores efterforskningsskridt har fastslået identiteten på en central mistænkt i sagen: En 19-årig lokal mand – og jeg vil gerne opfordre den pågældende mand til at melde sig selv til os. Straks,« pointerer vicepolitiinspektøren.
Den mistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør in absentia fredag klokken 17.
Politiet oplyser, at fremstillingen sker for at danne grundlag for en international efterlysning af den sigtede.
Nordjyllands Politi vil af hensyn til efterforskningen begære lukkede døre, lyder det i pressemeddelelsen.
Den 21-årige er i stabil, men fortsat alvorlig tilstand. Hans pårørende er underrettet.
Politiet efterforsker stadig sagen, og kan stadig ikke fortælle om motivet for drabsforsøget, oplyser politiet.