Der var ikke meget at glæde sig over for de medrejsende Celtic-fans, som torsdag aften besøgte Herning og tabte med ydmygende 3-1 til FC Midtjylland.
Og for en 27-årig skotten blev turen til Danmark markant værre timer efter nederlaget.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev skotten overfaldet på et værtshus i Herning omkring klokken 2.30, skriver TV Midtvest.
Vagtchef Simon Skelkjær oplyser, at den unge mand blev slået med en glasflaske i hovedet - der var formentlig tale om to slag. Den 27-årig fik en flænge i hovedet og blev henvist til behandling på skadestuen.
Der var ingen spor af gerningsmanden, men vagtchefen fortæller, at politiet arbejder videre med efterforskningen og blandt andet undersøger, om der er brugbare optagelser fra videoovervågning på stedet.
Det vides ikke, om konflikten udsprang af torsdagens fodboldkamp.
