I sagen om en ni-årig pige fra Vestjylland, der blev voldtaget den 13. juni, er det nu kommet frem, at skolen, hun gik på, meddelte børn og forældre, at børnene skulle holde sig langt væk, hvis en mand i en sort bil forsøgte at få kontakt.

Advarslen, der blev sendt ud tirsdag, indeholdt ikke information om, hvorfor børnene skulle holde sig væk fra det sorte køretøj, men blot at der forelå en bekymring for en elev, skriver Ekstra Bladet.

Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors fredag den 22. juni 2018. (Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix)
Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors fredag den 22. juni 2018. (Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix) Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere

Den ni-årige pige blev voldtaget den 13. juni mellem kl. 18.00 og kl. 20.30. Hun blev lokket ind i en bil ved Legind Sø på Mors og kørt til et ukendt sted 35 minutter derfra, hvor voldtægten fandt sted. Der gik efterfølgende ni dage fra den fuldbyrdede voldtægt, til den mistænkte blev anholdt og sigtet både for voldtægt og frihedsberøvelse.

Politiet ønskede ikke, at forældre eller børn gik i panik, eller at de gik i vejen for efterforskningen. Derfor var det altså først lørdag, at de fik besked om den egentlige årsag til advarslen.

Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors fredag den 22. juni 2018. (Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix)
Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors fredag den 22. juni 2018. (Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix) Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere

Den formodede gerningsmands kone fortæller til Ekstra Bladet, at parret har to biler: en sort Peugeot 308 og en grå Peugeot 307. Dem har politiet ifølge kvinden beslaglagt.

Gerningsmanden, der er 34 år, blev som 23-årig dømt for fuldbyrdet voldtægt af en 12-årig pige ved Gjerrild på Norddjursland. Og igen nogle år senere blev han idømt tre et halvt års fængsel, fordi han forsøgte at lokke piger til sex gennem Facebook og Arto.

Den 34-årige mand er foreløbig varetægtsfængslet fire uger.

Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors fredag den 22. juni 2018.
Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors fredag den 22. juni 2018. Foto: Rasmus Skaftved
Vis mere