Det er forbudt at flyve med droner over Korsløkkeparken i Odense søndag.
Årsagen er, at Fyns Politi selv har brug for at flyve med droner som led i efterforskningen af nattens eksplosionsbrand, der har rystet området.
En boligblok på Korsløkkevej i Odense SØ er hårdt medtaget efter eksplosionen, der også førte til evakueringen af mellem 11 personer.
Fyns Politi oplyser, at én person er kommet lettere til skade.
Til TV 2 Fyn siger politiinspektøren, at de kigger mod bandemiljøet.
»Jeg er sikker på, at vi skal kigge i de kriminelle miljøer for at finde mennesker, som er så skruppelløse og sprænger en opgang i luften, hvis det er det, der er sket. Det er i hvert fald den hypotese, som vi arbejder med.«
Politiet har søndagen igennem været massivt til stede og desuden opfordret utrygge borgere til at henvende sig til Offerrådgivningen.
Der er endnu ingen anholdt i sagen.
