Lørdag eftermiddag kørte en bilist frem for rødt lys i Aarhus.

Nærmere bestemt ved krydset Åby Ringvej/Gudrunsvej i Aarhus Vest og i meget høj fart. Og nu søger Østjyllands Politi vidner, skriver politikredsen i en pressemeddelelse

Vanvidskørslen førte til, at flere personer, der opholdt sig i fodgængerfeltet i det pågældende kryds, måtte springe til side for at undvige bilisten.

Derfor beder Østjyllands Politi om, at borgere, der har overværet episoden, eller som selv har været impliceret i den, henvender sig til politikredsen på 1-1-4 hurtigst muligt.