En 18-årig mand fra Snedsted er natten til søndag blevet bragt til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand efter en trafikulykke.

Det skriver TV Midtvest.

Han mistede herredømmet over sin bil på Grurupevj I Hurup og ramte op til 10 træer, før hans bil endte i en have.

Den 18-årige blev fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Andreas Andersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, siger til mediet:

»Han er ikke i livsfare umiddelbart, men hans tilstand er alvorlig.«