Opdatering: Nordjyllands Politi meddeler fredag aften, at der nu er ryddet op på motorvejen, og begge vognbaner derfor er åbne igen.

Fredag aften er der sket et uheld på Nordjyske Motorvej.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er ifølge politikredsen tale om et solouheld ud for rasteplads Himmerland i retning mod Aalborg, hvor der skulle holde en bil midt på motorvejen - heldigvis ser det ud til, at det er uden personskade.

Til gengæld ligger der vragdele på hele kørebanen, og derfor er begge vognbaner spærret, indtil der er ryddet op igen, skriver Nordjyllands Politi.

Politikredsen tilføjer, at man kan komme forbi uheldet via rastepladsen, men at man samtidig skal huske at køre forsigtigt - der er nemlig meldinger om meget glatte veje.

Politiet er til stede ved ulykkesstedet sammen med læge og ambulance.